Arealforvaltning

I Caretaker er arealbegrebet centralt og et eller flere arealer kan tilknyttes hvert stamobjekt. Det er valgfrit hvilke og hvor mange arealtyper som oprettes i systemet, hvilket gør arealforvaltningen yderst fleksibel. Som udgangspunkt kan standardarealer som f.eks. brutto- og nettoarealer tilknyttes ejendomme, bygninger, etager eller rum, og plejearealer kan tilknyttes terrænobjekter.

For eksempelvis at forvalte kontorarealer kan de enkelte stamobjekter tilknyttes arealtyper som f.eks. kontorareal (storrum), kontorareal (enkeltmandskontor), møderum, fællesrum eller lign. Disse arealer kan så sammenlignes med et strategisk valgt standardareal for en kontorarbejdsplads og organisations behov for arbejdspladser.

Et andet eksempel på skoleområdet kunne være at tilknytte arealtyper som klasselokale, natur/teknik-lokale, fællessal mm. til stamobjekterne og sammenligne med strategisk valgte minimumsarealer pr. elev. Dette vil give input til mulige klassestørrelser eller oplysningerne kan sammenlignes med elevudviklingen i skoledistrikterne.

Plantegninger som f.eks. etage- eller terrænplaner kan kobles til alle objekter eller kontrakter. Der er ingen begrænsninger på hvilke eller hvor mange dokumenter, som kan tilknyttes hvert enkelt stamobjekt. Dette kan eksempelvis også udnyttes til at have alle evakueringsplaner mm. samlet centralt.